Dykning i Limfjorden ved Oddesund

I Limfjorden strømmer saltvand ind fra Vesterhavet gennem Thyborønkanalen. Saliniteten (saltpromillen) i den vestlige del af fjorden er derfor meget højt og falder lidt mod øst gennem fjorden afhængig af de fysiske forhold.

Derfor burde der være et rigt marin liv i hele fjorden, men tidligere tiders overfiskeri, stenfiskeri, forurening og den fortsatte udledning af næringsstoffer har ødelagt fjorden, så økosystemet er brudt sammen.

Men der er dog stadig steder i Limfjorden, der er fine at dykke.
Ved det gamle færgeleje ved Oddesund, er der rigtig fint. Stensætningen rundt om det nedlagte færgeleje danner et flot huledannende rev.

Revet er tæt begroet med søanemoner og sønelliker.
De ligner blomster, men søanemoner er koraldyr i familie med de tropiske koraller.

De har tentakler beklædt med nældeceller – lige som brandmanden – men giften er ikke så stærk, at vi kan mærke den. De fanger plankton med tentaklerne.

Søanemoner kræver saltholdigt vand.
Hvis man skal se dem, i Storebælt, skal man dykke dybt, men her i Limfjorden, ser vi dem allerede i ålegræsset på 3 m. dybde.

Stenbideren vogter æg

Vi er også heldige at møde en stenbider han der vogter æg. Her i det tidlige forår, der er gydesæson, har hannen en flot rødlig farvedragt, for at imponerer kvabsoen.

Normalt lever stenbidere på dybder på 20 – 200 m. men i det tidlige forår kommer de helt ind på lavt vand for at gyde. Hunnen der har de mindre flatterende navne som kvabso og kulso har gydet æggene

Så snart hunnen har gydet, vender hun tilbage ud i havet til større dybder og nu er det hannens job, at beskytte æggene nidkært mod krabber og andre dyr, der kunne finde på at spise æggene.

Afhængig af vandtemperaturen kan det tage imellem 4 – 8 uger for at æggene klækker.

Nøgensnegle – snegle uden hus

Der er omkring 60 arter nøgensnegle i vores farvande og mange af dem er kun få mm store.

De har ikke et beskyttende sneglehus, men til gengæld har de et yderst effektivt forsvarsvåben nemlig tentaklerne på ryggen.

De fungerer både som gæller og som forsvar.

Nøgensneglenes føde består af giftige smådyr som mosdyr og polypdyr. Polypdyr har giftige nældeceller ligesom brandmænd.
Giften er så svag, at vi ikke kan mærke den, men på mange smådyr kan giften være dræbende.

Nøgensneglen bliver ikke skadet af den giftige føde.
De giftige ubrugte nældeceller vandrer igennem sneglens krop op i tentaklerne, hvor de er et effektivt forsvarsvåben for sneglen.

Samtidig advarer sneglene deres omgivelser vha. deres kraftige farver, at de er uspiselige og farlige og ikke smager godt.

Alle nøgensnegle er hermafroditter.
Dvs. at dyrene kan skifte køn fx fra han til hun i løbet af deres levetid.
Hermafroditter er almindelige blandt mange dyrearter, men nøgensneglene er specielle, for de er simultane hermafroditter.

Det betyder, at de både er han og hun på samme tid og det er ret praktisk.

Når man er en lille snegl i et stort hav, er chancen for at møde artsfæller ikke så stor og hvis sneglene var særkønnede, vil det betyde at chancen for at møde en artsfælle at parre sig med vil være 50 %, idet 2 af samme køn ikke kan befrugte hinandens æg.

Men når sneglene er simultane hermafroditter, de er både han og hun på engang og begge individer kan udveksle sæd med hinanden, ved et møde og få deres æg befrugtet, så arten kan fortsætte.

Husk dit gratis YOU Tube abonnement så du ikke går glip af kommende udgivelser