Ålegræs er den vigtigste havgræs i danske farvande og væsentlig for det gode havmiljø. Det er i ålegræsengen fiskeyngel finder skjulesteder og læ for bølger og strøm.
Det er også her de mindre fisk finder beskyttelse for større fisk, sæler og fugle der vil spise dem. Derfor kalder man ålegræsengene for fiskelivets vugge.
Ålegræs er en vigtig plante på sand og mudderbund i de indre danske farvande og fjorde. Ålegræs har stor økologisk betydning som opvækststed for fisk og krebsdyr. Planterne er samtidig en vigtig fødekilde for mange vadefugle.
Ålegræs er ikke tang, men derimod blomsterplanter.
Ålegræs har blomster, blade og rødder og sætter frø, som vi kender fra blomster planter på land.
Ålegræs som miljøindikator
Ålegræsset har brug for sollys for at kunne danne fotosyntese. Grænsen for hvor dybt ålegræs vokser, er derfor begrænset af, hvor langt solens lys trænger ned i vandet. Netop fordi lysforholdende har betydning for, hvor dybt ålegræsset kan vokse, anvender man ålegræs som miljøindikator på farvandets tilstand.
Hvis der er for mange næringsstoffer som fx. kvælstof i vandet, vil det gøde plankton algerne, der vil stige voldsomt i antal. Plankton algerne skygger for sollyset, der dermed ikke kan trænge langt ned i vandet og dermed vil plankton algerne skygge for ålegræsset.
Frem til midten af 1930´erne var store dele af de indre danske farvande og de fleste fjorde dækket af store ålegræs enge.
I fjordene voksede ålegræsset ned til 6 -8 m. dybde og ude i Kattegat helt ned til 10 – 11 m. dybde. I dag er dybdegrænsen de fleste steder på små 3 – 4 m.
