Skip to content
+45 5121 3057 bent@chilbalfilm.dk

Biodiversitet er mangfoldigheden af liv på planeten. Det vil sige blomster, bier, sommerfugle, edderkopper, pattedyr osv. Kort sagt alt.

Vi har alle hørt om at biodiversiteten er trængt og at vi er på vej mod at miste en del arter.
Faktisk siger forskere, at vi befinder os midt i den 6 masseuddøen.
De gange der tidligere har været den form for masseuddøen har det været udefrakommende årsager. Sidste gang var for omkring 65 mio. år siden, hvor en kæmpe meteor bankede ind i jorden og udslettede omkring 75 % af alle arter – heriblandt dinosaurerne, der uddøde ved den lejlighed.

Den biodiversitetskrise vi befinder os i nu og som betegnes som den 6. masseuddøen er dog ikke skabt af den slags udefrakommende trusler – den er skabt af os mennesker.

Her i serien Biodiversitet – Hva´R- et? tager vi på opdagelse med nogle af landet førende forskere og biologer på opdagelser i den danske natur og ser hvad biodiversitet i det hele taget er for en størrelse. Hvad er biodiversitet i det hele taget og hvad er det, der er nødvendigt at passe på? Hvad skal vi bruge biodiversitet til?
Her kan du komme med på opdagelser sammen med Professor Rasmus Ejrnæs på overdrev og kystskrænter og se nærmere på hvilken spændende flora, der kan findes der

Dukatsommerfugl
Viben der tidligere var mange af i det åbne land er i kraftig tilbagegang

Danmark er det land i Europa, der har afsat mindst areal til natur.
Samtidig er vi også det land i Europa, der har den dårligste naturkvalitet.

Ifølge Biodiversitetsrådets årsrapport (udgivet 23. november 2023) har vi i Danmark 1,6 af Danmarks landareal og 1,9 % af havarealet beskyttet vild natur.

Kort fortalt skyldes det intensiv areal anvendelse og øvrige menneskelige aktiviteter. Eller sagt på anden måde; Vi mennesker fylder umådelig meget og giver ikke meget plads til naturen. Årsrapporten indeholder et katalog over anbefalede virkemidler for at gavne den trængte biodiversitet: Etablering af naturnationalparker, udlægning af urørt skov, genetablering af ådale, udtagning af lavbundsjord, skovrejsning med biodiversitetsformål

Husk dit gratis YOU Tube abonnement så du ikke går glip af kommende udgivelser

Back To Top