Lille hav hvad nu?

I 2013 udgav vi dokumentaren Lille hav hvad nu?
Titlen er tydeligt inspireret af den berømte roman Lille mand hvad nu?
I Hans Falladas roman er det beretningen om flipproletaren Pinnebergs sociale nedtur og undergang.

I vores dokumentar måtte vi desværre konstatere, at vores ”hovedperson”, de danske havområder ligesom Pinneberg også var på en kraftig nedtur – og det er ikke blevet bedre siden da.
Som professor Stiig Markager udtaler i filmen ”Vi skal handle nu inden det bliver meget dyrt og vi bliver indhentet af klimaforandringer… for ellers kan vi gå over i historiebøgerne, som den generation der har ødelagt havmiljøet – for altid.”

I dokumentaren behandler vi de tre stor udfordringer for havmiljøet; Udledning af næringsstoffer. Fiskeri / overfiskeri og forurening.
Med filmen Lille hav hvad nu? tager vi temperaturen på tilstanden i vores hjemlige farvande og ser nærmere på årsager og mulige løsninger for de store udfordringer vores havmiljø har.

Selvom dokumentaren er fra 2013 er den fortsat yderst relevant.
Den varer en lille times tid, så sæt dig godt til rette og bliv klogere på vores hjemlige havmiljø.

Kun to ud af 119 vandområder opfylder kravene om god økologisk tilstand

De danske fjorde og kystnære farvande inddeles i 119 vandområder. Ud af de 119 vandområder er der kun 2 områder – nemlig Rødsand ved Gedser og Stege Bugt der opfylder betingelserne for at være i det man kalder god økologisk tilstand.

I Danmark er vi forpligtiget i forhold til EU´s vandrammedirektiv om at skabe gode økologiske forhold i vores vandløb, søer, fjorde og kystnære områder.
Oprindelig var målet, at der skulle være god økologisk tilstand i alle vandområder i 2009. Den frist blev forlænget til 2015, der igen blev forlænget til 2021. Det mål når vi ikke, så fristen er igen forlænget til 2027. Forskere har længe udtalt, at det heller ikke er muligt at nå målet i 2027.

Nu er der så blevet udarbejdet en havplan for de danske havområder. Den plan dog i følge de grønne organisationer, mere hensyn til erhverv og brugsret af havområderne end det marine liv og havmiljøet.

Husk dit gratis Youtube abonnement, så du ikke går glip af kommende udgivelser

Havmiljø er virkeligt dårligt. Store områder lider af kraftigt iltsvind og en lang række fiskebestande og andre arter er kritisk truet. Nogle muligvis så voldsomt, at vi risikerer at de helt kollapser. Det gælder f.eks. torskebestandene i den vestlige del af Østersøen.

En del fiskebestande har været overfisket i flere år, så bestandene er kraftigt reduceret. Samtidig har der været en øget vækst i sælbestanden og sæler spiser som bekendt fisk, så konkurrencen – eller måske snarere konflikten mellem erhvervs – og lystfiskere og sæler om kampen om fiskene er øget væsentligt.

Dertil kommer yderligt at sælerne bærer på en parasit – en såkaldt leverorm, som sælen skider ud i havet. Larverne fra sælormen spredes i havet og spises af små krebsdyr, der igen spises af torsken og derved inficerer fisken. Forskere mener, at leverormen forringer torskenes vækst og giver lavere levealder og beskriver problemet som torskene sulter.

Fiskekvoterne bliver reduceret drastisk i 2022.
F.eks. må der i år fanges 4.000 tons torsk i den vestlige Østersø. Det bliver reduceret til 489 tons. Det er en reduktion på 88 procent.
kvoten for sild reduceres tilsvarende med 50 procent dvs. fra 1.575 tons i år til 788 tons i 2022.

Tilsvarende for lystfiskere bliver der også reduktioner. I 2022 må en lystfisker højst tage 1 torsk med hjem pr. dag.

En del fiskere mener, at det er sæler og skarv, der er problemet og argumenterer for at de skal reduceres kraftigt for at skabe bedre forhold for fiskene (og fiskerne), men er det virkelig den eneste vej at gå? Det er jo ikke sæler og skarver, de i første omgang har decimeret fiskebestandene.
Det skyldes dårligt havmiljø med udledninger af giftstoffer og næringsstoffer samt overfiskeri.
Den eneste art der nogen sinde har kunne udrydde andre arter, er os her på Naturfilm info bekendt mennesker.

Torskefiskeriet på Newfoundland bankerne kollapsede

Der er tidligere set eksempler på hvordan en fiskebestand kan kollapse pga. voldsomt pres.

New Foundland bankerne blev betegnet som de rigeste fiskebestande i verden. Her mødes den kolde Labradorstrøm med den varme Golfstrøm og mødet med de to vandmasser gav grobund for et rigt liv med enorme bestande af torsk, kuller, rødfisk, helleflynder, sild , makrel mm.

De store fiskemængder gjorde at fiskerskibe fra Canada, USA, Europa, Sovjetunionen og Japan søgte dertil. Samtidig foregik der en høj grad af udvikling i fiskeindustrien. Skibene og trawlene blev større. Der kom ekkolod, så man kunne se og høre fiskene. Så der blev virkelig gået til biddet og presset på fiskene vor kolossalt.

I 1968 blev der fanget 810.000 tons torsk. Det siger sig selv, at en så kraftig høst ikke er bæredygtig, så pludselig gik det stærkt og torskebestanden kollapsede. Bare seks år senere i 1974 blev der bare fanget 34.000 tons. Fiskebestanden på New Foundland bankerne er aldrig kommet sig igen.
Mon det er det, der er ved at ske i mindre målestok i Østersøen?