Den almindelig ulk kan se frygtindgydende ud. Den er i familie med de tropiske skorpionfisk…
Den danske film Pigen med nålen er blevet nomineret til Oskar filmfestival – og da stort tillykke med det.
Nu er det så ikke den eneste danske film, der kommer på filmfestivaler i USA.
Næææh for vores lille film Requiem for the Baltic Sea, er netop blevet udtaget til Houston Underwater Film Festival, der løber af stablen engang i april.
Og selvom HUF næppe er så stor og prestigefyldt som Oskar, er vi altså mægtig glade og stolte af at vores film, der viser de elendige tilstande i de indre farvande og Østersøen kommer så langt omkring.
Requiem er en katolsk sjælemesse for de døde og det er desværre, hvad der er ved at sker lige nu for de danske farvande. Men i vores optik er det også et opråb, for at vise hvor smukt der kan være og hvilket fascinerende liv man kan møde i havet, når det er sundt og godt.
Samtidig er det også et skræmmebillede på hvordan der rent faktisk ser ud mange steder.
Vi har dykket i danske farvande gennem mere end 30 år. Det er meget tydeligt at se de store og sørgelige forandringer, der er sket i havet, gennem den tid. Tidligere så vi altid fisk på alle vores dyk. Der var fint ålegræs og sigten i vandet var som regel god.
I dag svømmer vi ofte rundt i brunligt vand med ringe sigt og stort set ikke andet liv end krabber og søstjerner. Tang og ålegræs er klistret ind i fedtede alger og fedtemøg.