Sort sol over Tøndermarsken

Det begynder stille og roligt i skumringen. Lige i den time hvor solen står lavt og lyset bliver blødt og lækkert.
Først kommer en lille flok stære flyvende højt oppe på himlen. Pludselig dykker de ned og flyver lavt hen over rørskoven og så forsvinder de ned i den tætte rørskov. Der kan de overnatte sikkert og trygt.

Flere stære kommer i spredte flokke. Nogle søger sammen så flokkene vokser betragteligt i størrelser.
Mens andre hurtigt bare forsvinder ned mellem tagrørene.

Det sker i foråret og efteråret, når kæmpe stæreflokke samles på deres træk.
Når man ser de kæmpe flokke, kommer man uvægerligt til at tænke på Blichers smukke digt og  sang “Sig nærmer tiden, da jeg må væk… thi også jeg er her kun på træk”.

Rørskoven der ligger i marskens våde områder ved Vadehavet, er tryg for stærene om natten.

Her kan rovdyr som ræv og mår ikke angribe dem.
Derfor er det et godt sted for stærene at være om natten.

Sort sol er nok et af de største naturfænomener i landet

Ved solnedgang når stærene slår sig til ro i rørskoven kan falke og høge angribe stæreflokkene.
Det giver de fantastiske mønstre på himlen – Sort sol, når stæreflokkene som en samlet organisme forsøger at undvige de angribende rovfugle.

Stære – og andre fugle flyver i flok for at forsvarer sig mod fjender. Jo flere dyr der er i flokken, jo mindre risiko er der for den enkelte stær, at det lige er den, der bliver taget af en rovfugl.

Stærene kan forsvare sig ved i samlet flok at sende et sandt bombardement af gylp og lort ned mod rovfuglen, – og nogle gange kan en rovfugl efter sigende blive så overskidt at den mister flyveevnen. Men som regel har rovfuglene held med sig og de kan fange en del stære.

Men uanset hvor mange stære rovfuglene fanger, er der stadig kæmpe stæreflokke på himlen.
Det er smukt at se på himmelballetten, men for stærene kan det være en kamp på liv og død.

Husk dit gratis YOU Tube abonnement så du ikke går glip af kommende udgivelser.

Digtet og sangen

Sig nærmer tiden, da jeg må væk,
jeg hører vinterens stemme;
thi også jeg er kun her på træk
og haver andensteds hjemme.

Den smukke sang ”Sig nærmer tiden” er fra Blichers digtsamling Trækfuglene.
Her tegner St. St. Blicher et billede af sig selv som trækfuglen, der snart skal på vingerne igen og at trækket fører til døden. St. St. Blicher kæmpede gennem livet med manglende anerkendelse, pengeproblemer (gør vi ikke alle det?), svagt helbred der blev forstærket at et stigende alkoholproblem. Derfor bliver det i digtet til at ”kvidre et ømt farvel” fordi døden vil komme som en udfrielse af det tunge liv.