Skip to content
+45 5121 3057 bent@chilbalfilm.dk

Anholt har trods sin beskedne størrelse på blot. 22 km2 mange smukke naturlandskaber. Øen har flotte klitter og sandstrande – 26 km kyst omgiver øen. Det er en af de mest afsidesliggende øer i DK, med 42 km til nærmeste kyst.

Der bor omkring 160 indbyggere på øen. Hovederhvervene er turisme og fiskeri. Det lille samfund får årligt besøg af omkring 60.000 besøgende turister.

Anholt er et enestående feltlaboratorium hvor øen kan opdeles i forskellige landsskabstyper.
Den ældste del er morænelandskabet, som udgør øens vestlige del, hvor byen ligger. Denne del er dannet i forbindelse med Weichel istiden. Da isen smeltede og landet hævede sig blev områder, der tidligere var dækket af Stenalderhavet, tørlagt. Postglacialtiden begyndte.

I starten var det landhævningen der dominerede og store dele af Kattegat var tørlagt, men for omring 7500 år siden steg havet meget hurtig og mange kystområder i Kattegat blev overskyllet af Stenalderhavet og landet tog den form vi kender i dag.

Se også fortællingen om Weichel istiden

Anholt en geologisk perle

 

Anholt er et smukt eksempel på et marint forland dannet i læ af et morænelandskab. Øen ligger frit eksponeret for alle vind – og bølgeretninger. Det er tydeligt at se at den fremherskende bølgepåvirkning kommer fra vest – syd vest.

Materiale nedbrydes derfor på øens vestkyst og føres af bølger og strøm både nord og syd om øen for at blive aflejret på øens østside.
Det groveste materiale aflejres her som strandvolde under højvande og under storme, fra i sær østlig og sydøstlig retninger. Denne proces, som startede for 7500 år siden har resulteret i en tilspidset oddedannelse der strækker sig næsten 7 km mod ØNØ. Oddesystemet ændrer stadig form, og i de seneste 100 år er der især sket store ændringer på Flakket ved øens nordkyst.

Ørkenen var oprindelig tilgroet med skovfyr, men i midten af 1500 tallet blev det meste af skoven fældet. Man skulle bruge store mængder træ til tømmer, opvarmning og saltudvinding, og det daværende vippefyr på Totten krævede meget brændsel.

Da skoven forsvandt, havde vinden frit spil på den sandede overflade og sandflugten forvandlede strandvoldssletten til et klitlandskab. Især i slutningen af den lille istid mellem 1600 og 1900 var klimaet meget blæsende.

Ørkenens klitter adskiller sig fra dem man ser andre steder i landet, idet klitterne her betegnes som ægte indlandsklitter. Det betyder, at klitterne er dannet på stedet, og ikke som tilfældet er andre steder; at der er tale om forhenværende kystklitter som gradvist er vandret bort fra deres oprindelige dannelsesmiljø. Klitterne på Anholt er stedvist blæst sammen i store parabelklitter, der tydeligt viser den dominerende vindretning fra vest.

Filmen her er en del af et større projekt, der består af 2 undervisnings film og en Tv dokumentarfilm om Anholts dannelse. Du kan se det hele her på linket Ørkenen i Kattegat

Back To Top