Livet i tangskoven - Naturfilm.info

De farverige tangskove på stenrevene rummer et rigt liv. Mange dyr lever hele livet i tangskoven. Dyrene søger føde, kommer for at gyde, eller bare for at søge skjul på revene.

Tang har ikke rødder, som planter på land har. Tang har hæfteskiver, der bruges til at sætte sig fast på sten og andre hårde konstruktioner. Så for at der kan være frodige tangskove i havet, er det nødvendigt, at der er stenrev og andre hårde bundmaterialer. Tangen inddeles ud fra deres farver i grupperne rød, grøn – og brunalger.

Alle alger kræver lys for at eksisterer. Derfor finder vi udelukkende de store tangplanter på relative lave dybder, hvor lyset kan trænge ned i vandet. I danske farvande er det ned til omkring 20 – 30 m. dybder.
De flotteste og mest artsrige stenrev ses derfor ned til omkring 20 – 25 m. dybde, hvor der er en rig blanding af tangplanter og dyreliv.

Se også med forskere fra Aarhus Universitet på undersøgelser på stenrev

Stenrevenes tangskove rummer den største biodiversitet i havet

Stenrev er det mest artsrige økosystem, vi har i vores farvande. Revene spiler en vigtig rolle for livet i havet. På stenrev og på andre former for hård bund som fx. moler og skibsvrag, finder man også den store gruppe af fastsiddende dyr.

Det er mange forskellige arter som havsvampe, læderkoraller, søanemoner og sønelliker, søpunge og rurer og mange andre dyrearter.

Fælles for de arter er, at de efter et kort stadie som fritsvømmende larver, hæfter sig fast til et hårdt underlag, hvor de tilbringer resten af deres levetid. Enkelte arter som blåmuslinger og søanemoner kan slippe deres greb og krybe over korte strækninger, men ingen af arterne er bygget til at svømme og lade sig transporterer rundt. De fastsiddende dyr kan dække store områder på stenrevene.

På lave dybder konkurrer dyrene med tangplanter om pladsen på stenene. Tangen vokser typisk på toppen af stenene og dyrene sidder på siderne. Dertil er der en stor gruppe mindre dyr, der sidder på selve tangplanterne.