Gedden er søen store rovfisk. Nogle kalder den også for ferskvandskrokodillen, fordi den står helt…
Fuglesang er som regel dejligt. Det er altid en stor fornøjelse, at se solsorten sidde højt oppe i træerne og synge kønt for os, eller at lytte til sangdroslens smukke melodiske sang. Der er andre fugle, der ikke helt lever op til kravene om skønsang – for eksempel fiskehejrerne. Det er ikke ligefrem skønsang, de lukker ud af næbbet.
Så det er muligt, det er fiskehejren, der har givet navn til det gamle ordsprog ”Hver fugl synger med sit næb”?
Fiskehejren – Guddom, spådom & delikatesse
Tidligere var fiskehejre udsat for et stort jagtpres. I det gamle Egypten blev guden Benu ofte afbilledet som hejre. I oldtidens Rom blev fuglen betragtet som en spådomsfugl, der med sine hæse kald blev brugt til at tyde kommende begivenheder og varsel om ulykker.
I Middelalderen blev kødet anset som en delikatesse og senere er dens lange nakke og brystfjer blev brugt til pynt i hatte. Da George Neville i 1465 blev indsat som ærkebisp i York England, skal der være blevet serveret omkring 400 fiskehejre til middagen.
Man har fortsat med at spise fiskehejre helt op til omkring 1900.
Fiskehejren blev fredet i 1980 og siden da er det gået frem for bestanden.
Kolonier i toppen af træerne
Fuglene lever i kolonier i toppen af træer – og fiskehejren er en af de fugle der i den grad har vænnet sig til os mennesker, så selv i byerne har de kolonier. Fx. I Frederiksberg Have er der en stor koloni med omkring 60 par.
Her er der mulighed for at komme tæt på de store fugle.
Fiskehejren fisker i lavt vand ved åløb, søbred og kysterne. Når den ser et bytte, stivner fuglen og står helt stille. Derved er den svær at se for fiskene i vandet. Når fiskehejren angriber byttet, sker det med et lynhurtigt hug.
Fiskehejrens særprægede hals har en ekstra lang sjette halshvirvel. Det gør, at den nemmere kan sluge større byttedyr. En fiskehejrer kan sluge skaller og torsk på helt op til 25-30 cm længde.
Fiskehejre lever som navnet siger af fisk, men de tager bl.a. også både padder, mus og insekter.
Fuglene plejer og passer deres fjerdragt som andre fugle, men fiskehejren har en lidt speciel udfordring. Dens fjerdragt får nemlig nemt fiskeslim på sig – og vi ved jo alle, at det er trælst, at blive klistret ind i fiskeslim… Men fiskehejren har løst problemet på en smart måde.
Dels har den udviklet en pudseklo, der nærmest er en kamformet dannelse på den ene tå. Den kam kan den bruge til at rense fjerene på halsen, næb og hovedet med.
En anden måde at fjerne fiskeslimet er, at mellem der mellem brystfjerene er en masse små dun. De dun er i konstant vækst og smuldrer og til noget der kan minde om talkum. Når fiskehejren pudser sine fjer kan den så bruge det talkum lignende pudder til at rense fjerdragten med.
En del voksne fiskehejrer overvintrer i Danmark. Hvis søerne og åerne fryser til, flyver fuglene ud til kysterne, hvor der mulighed for at fiske.