Det begynder stille og roligt i skumringen. Lige i den time hvor solen står lavt…
Bæveren er vores største gnaver. En fuldvoksen bæver kan blive helt op til 135 cm. hvoraf de 25 cm er den lange flade hale. En bæver kan veje mellem 15 og 35 kg. Bæveren er tilpasset et liv i ferskvand. Kroppen er strømlinet og den har svømmehud mellem tæerne på bagbenene. Øjne, næse og ører er placeret højt på hovedet, så bæveren kan ligge lavt i vandet, så den er svær at se. En bæver kan være neddykket op til 15 min.
Bæverboet er som regel en hytte bygget af grene, kviste og mudder, eller gravet direkte ind i bredden på søen. Indgangen til boet ligger altid under vand. Det forhindrer rovdyr i at trænge ind i hulen.
Bævere er nataktiv og deres aktive periode går fra solnedgang til tidlig morgen.
Bæveren er nøgleart
Bævere er naturligt hjemmehørende i Danmark. De uddøde i Danmark for omkring 2.500 år siden pga. jagt efter den bløde varme pels og kødet, der efter sigende skal smage godt.
I 1999 blev der udsat 18 bævere ved Klosterheden. I dag vurderes bestanden til at være omkring 200 stk.
Formålet med at genudsætte bæver i Danmark er, at bævere er en nøgleart. Det er en art, der spiller en afgørende rolle for et økosystem. Når bæveren bygger dæmninger ændres vandløbene. Det skaber vådområder, der er gode levesteder for insekter, fugle, padder, flagermus, svampe mm. Når bæveren fælder træer og rydder krat, skabes der samtidig lysåbninger i skoven.
Ud over Klosterheden kan du se bævere i Nordsjælland.
Det er dog ikke alle, der er glade for bævere.
Nogle lokale lodsejere er grundigt træt af bæverne. Når bævere bygger dæmninger, kan marker og haver blive oversvømmet. Det giver anstød til konflikt. Tilsvarende når bævere fælder træer; Er det en privat skovejer, er der jo ikke noget at sige til, hvis han synes, det er trælst, at de træer han skulle sælge, bliver fældet af bævere.
For at undgå konflikter, har Naturstyrelsen derfor nogle folk, der rykker ud og river dæmninger ned, når bævere er ved at etablere sig på en lodsejers jord. Umiddelbart ser det dog ikke ud til at have løst konflikten mellem lodsejere og bævere og os der hilser den velkommen i den danske natur igen.