Skip to content
+45 5121 3057 bent@chilbalfilm.dk

Den lille vandsalamander er vågnet op fra vinterens lange hi.
Nu søger de mod vandhullerne, hvor livets store mirakel igen engang skal udspille sig for vores øjne.
Nye generationer skal sættes i verden.

Det gør den lille vandsalamander hvert forår med et fascinerende parringsspil, der foregår i et vandhul.
– og lige nu er der fuld knald på dem.

Salamander

Parringsspillet

Hannen udvikler store dragelignende takker ned af ryggen og får flotte tiltrækkende farvebånd ned langs halen.
Hans  kønsorganer vokser til gigant størrelse.
Halen og bugen bliver flot farvet i hvide, blå og orange farver – og så går parringen i gang.

Han  svømmer ind foran hunnen, hvor han stiller sig i forførende positurer.  Så begynder han at vifter med sin farvestrålende hale og udsende lokkende duftstoffer, der skal gøre hende interesseret i ham.

Hvis det lykkedes, begynder han langsomt at trække sig baglæns, mens han gyder sin sæd ud i det spor han laver.
Når hunnen bevæger sig hen over det samler hun sædklumpen op og hendes æg bliver befrugter.

Hvert enkelt æg bliver nænsomt pakket ind i et blad.  To uger senere begynder æggene at klækkes og de små salamander larver kommer ud.
De første par måneder lever de i vandet.

Så begynder de at forvandle sig.
De antenne lignende gæller der sidder på hovedet forsvinder, og salemanderene  danner lunger og de begynder at gå på land.

Her lever de som nataktive dyr, indtil de går i hi i når efteråret kommer.

 

Bag kameraet

Vi får mange spørgsmål om hvordan vi laver de forskellige naturoptagelser.
Her kan I se et par af de teknikker, vi bruger for at filme de små dyr uden at forstyrre dem i vandhullet.

Vi bruger dels fjernstyret kamera på en kran/jib. Når kameraet konstant er i vandhullet vænner dyrene sig hurtigt til det og betragter det som en naturlig ufarlig del i vandhullet.

En anden metode er at flytte dyrene ind i akvarier. Det giver mulighed for at få de gode nærbilleder af fx. en 5 mm. nyklækket salamander.
Nogen vil måske synes, det er snyd at filme i akvarier – men ved I hvad. Filialen henne i England BBC gør det – og så kan vi naturligvis også gøre det  🙂

Husk dit gratis YOU Tube abonnement så du ikke går glip af kommende udgivelser

Back To Top