Gedden er søen store rovfisk. Nogle kalder den også for ferskvandskrokodillen, fordi den står helt stille på lur mellem planterne og pludselig og lynhurtigt angriber byttet. Gedden er en grådig rovfisk, som angriber bytte der kan være næsten lige så stor som den selv.
Gedder bruger fortrinsvis synet, når de jager. Derfor skulle man tro, at der ikke er gedder i søer med dårlig sigtbarhed, men det er der. Her bruger fiskene nemlig sidelinjesansen. Det er en slimfyldt kanal, der løber fra hoved til hale på begge sider af fisken. Sidelinie kanalen er fyldt med sanseceller som registrerer selv små trykændringer i vandet omkring fisken og på den måde kan den orientere sig og mærke hvornår et eventuelt bytte er i nærheden eller en fjende den skal svømme væk fra.
Gedden med grå stær
I filmen kan du se en gedde der har en øjensygdom. Den er angrebet af en parasit – en øjenikte (Diplostomum spathaceum).
Det er en fladorm, der lever i tarmen på fiskeædende fugle som f.eks. havørne, måger og skarver. Ikterne producerer store mængder æg i tarmen på fuglene, men fuglene er ikke besværet af parasitten.
Når fuglene skider – og det gør de ofte – faktisk siges det, at fugle skider omkring hvert tiende minut. Men det kan du selv prøve at tage tid på – nå men altså fugle lorten lander i vandet – hvis altså ikke skarven skider på underboen… men de lorte der lander i vandet er fyldt med iktens æg. Når lorten er i vandet, klækkes æggene, som små fimrehårsklædte larver.
Larverne svømmer frit rundt i vandet til de finder en ferskvandssnegl, som de borer sig ind i.
I sneglen udvikler parasitten til mange små ikter. På et tidspunkt bryder ikterne ud af sneglen og svæver rundt i vandet, indtil de møder en fisk, som de så borer sig ind i – og her bevæger ikterne sig direkte igennem fisken op mod fiskens øjne, for at vente på at en fiskeædende fugl skal æde fisken, så ikten kan udvikle sig til en voksen kønsmoden ledorm i fuglens tarm.
For fisken er den symbiose ret katastrofal. Øjenikterne medfører nemlig at fisken får grå stær og bliver blind – og det må siges at være ret så trælst, for en fisk som gedden der meget bruger synet til jagt, at blive blind.
Se også Biomanipulation i en Søndersø hvor man arbejder på at forbedre vandkvaliteten i en sø.
Fakta om symbiose
Symbiose er samliv mellem forskellige arter (fra græsk; sym = sammen & bios = liv).
Der kan være alle mulige former for samliv mellem planter, dyr og bakterier både indbyrdes mellem grupperne og indbyrdes. Den aktive part kaldes symbienten og den passive part kaldes værten.
Der kan dog være stor forskel på om begge parter får fordel ved en given symbiose.
Derfor er der fire væsentlige underinddelinger i symbiotiske forhold:
Mutalisme – hvor begge parter har fordel (+,+)
Kommensalisme – hvor en art har fordel og den anden ikke har hverken fordel eller ulemper, men bare neutral (+,0)
Parasitisme – til fordel for en art og til ulempe for den anden (+,-)
I tilfældet fra filmen hvor Øjenikten Diplostomum passerer gennem fugl, snegl og fisk, kan man derfor sige, at der er to kommensalisme forhold og en gang parasitisk forhold i Øjenikten Diplostomum livscyklus.
Husk dit gratis YOU Tube abonnement så du ikke går glip af kommende udgivelser
Lignende indlæg
