Invasive arter i Limfjorden

I Danmark er der registreret ca. 2.700 introducerede arter. Det er både arter på land, i ferskvand og i havet. Introducerede arter er arter der bevidst eller ubevidst er bragt til landet ved menneskelig hjælp.
Ud af de introducerede arter betegnes omkring 70 som invasive. Det er arter af dyr og planter, der spredes til områder, de ikke selv naturligt ville kunne sprede sig til og som har en negativ effekt på den oprindelige natur.

Invasive arter regnes – næst efter tab af levesteder – for den væsentligste årsag til tab af biologisk mangfoldighed.

I Limfjorden er der en del invasive arter. De invasive arter sætter hver især deres præg på udviklingen i fjorden.

Østasiatiske søpung og Stillehavsøsters.

Den Østasiatiske søpung hører ikke hjemme i danske farvande. Den hører oprindelig hjemme i Østasien og blev første gang set i Europa ved Englandskyst i 1952. Siden har den bredt sig meget. Den blev set første gang i den vestlige del af Limfjorden i slutningen af 1970´erne. Den Østasiatiske søpung kan danne tætte bestande hvor den kan hæfte sig fast. Der kan findes helt op til 1.000 søpunge på 1 M2. Når der er så store bestande bliver den Østasiatiske søpung en voldsom konkurrent til muslinger og andre filtratorer der oprindelig levede i området og nogle steder, har man set, hvordan de oprindelige arter af søpunge, muslinger, øster og andre filtratorer bliver udkonkurreret af den Østasiatiske søpung.

En anden invasiv art der ses i Limfjorden er Stillehavsøsters. De kommer oprindelig fra Japan og blev indført bevidst til Danmark, da man ønskede at dyrke dem i akvakultur. Man troede ikke, at Stillehavsøstersen kunne formere sig i vores kolde vand og derfor ikke vil sprede sig.

Men det viste sig, hurtigt at være en kolossal fejl. Stillehavsøstersen trives fint i danske farvande og vokser så hurtigt, at de kan bygge egentlige tætte rev af østersbanker og derved kvæle de hjemlige arter af blåmuslinger og Limfjordsøsters.

Invasive arter udkonkurrerer de oprindelige arter

Når Stillehavsøstersen udkonkurrerer blåmuslingerne kan det have stor betydning for havfugle som fx. edderfugle, strandskader og dykænder. Skallen på Stillehavsøstersen er nemlig så hårde, at fuglene kan ikke ødelægge den og komme ind til kødet for at få føde. Så på sigt, kan det betyde at fuglene får sværere ved at skaffe føde.

På den måde er vi med vores handlinger med til at ændre økosystemerne. Vi kender ikke konsekvenserne og vi har ikke værktøjerne til at forhindre det.
Stillehavsøsters gyder millioner af larver og indtil videre er der ikke nogle, der er kommet med gode ideer til at bekæmpe dem. Så vi må nok se i øjnene, at Stillehavsøstersen er kommet for at blive.

Husk at opret dit gratis abonnement så du ikke går glip af kommende udgivelser

Hvis du kan lide, det vi laver, kan du støtte os på forskellige måder. Så kan vi fortsætte med at producerer naturfilm til dig i høj kvalitet.
Du kan fx. støtte os ved at dele vores film vidt og bredt på de sociale medier.
Du kan gå på YouTube her og abonnere på vores kanal. Det er gratis og fordelen er, at du får besked, hver gang vi lægger nye film op.
– og vi tjener lidt reklame penge, så vi kan fortsætte med at producere nye film til dig 🙂
Du kan også vælge at støtte os direkte økonomisk ved at donere et valgfrit beløb via 10ER.dk
Hvis du – eller dit firma eller organisation – vil støtte os med et større beløb eller tænker i sponsorat, så tag direkte kontakt med os.
Det gør en kæmpe forskel for os, så vi kan fortsætte med at producere flotte naturprogrammer hvor vi formidler danske natur i flot kvalitet – og har du ikke mulighed eller råd til at støtte, så bare nyd filmene og del dem gerne.
Tak for din / jeres støtte til vores projekt.