Det begynder stille og roligt i skumringen. Lige i den time hvor solen står lavt…
Når solen går ned forandrer revet sig.
Papegøjefiskene går til ro og trækker i en form for pyjamas. De udskiller et slimlag der lægger sig som en hinde rundt om kroppen.
Der er forskellige teorier om hvorfor papegøje fiskene danner slimlaget.
En teori går på at hinden forhindrer nataktive rovfisk som muræner og hajer i at kunne lugte sig frem til papegøjefiskene og en anden teori går på, at slim laget forhindre parasitter i at angribe fisken mens den sover.
Skildpadden har også lagt sig til ro – og selvom den skal op til overfladen for at trække vejret, kan den være ned dykket i flere timer. Så den skal nok få en god lang søvn.
Dragefiskene er på jagt og har stor glæde af dykkeren lys, til at finde småfisk, der frygtsomt trygger sig mod sandbunden, men ofte er det forgæves.
De er et nemt bytte for dragefisken.
Murænen der hele dagen har gemt sig i revet er nu på jagt. Den undersøger ivrigt revet på jagt efter føde.
En gang om året sker det. Nogle dage efter fuldmåne gyder koral revet.
Det er en kollektiv massegydning styret af månens faser, tidevandet og havtemperaturen.
Æg og sæd driver med vandet. Når korallerne gyder på samme tid, gør det chancen for befrugtning væsentlig større.
Det er som et kraftigt snevejr, der stiger op i vandet fra koralpolypperne. Men det er ikke bare hvidt sne, der driver i vandet – det er store røde, gule og orange skyer æg og sæd der driver i vandet.
Når de enkelte æg er befrugtet kan larverne drive rundt i vandet i flere dage eller uger, før det sætter sig til rette og begynder at danne en ny koral koloni.