Gedden er søen store rovfisk. Nogle kalder den også for ferskvandskrokodillen, fordi den står helt…
Vigtigt – HUSK AT SÆT LYD PÅ NÅR DU SER DENNE FILM!
Her på Naturfilm.Info vil vi gerne fortælle gode positive naturhistorier. Vi vil gerne dele vores fascination og glæde over naturen og de herlige oplevelser, vi har derude. Men det er svært at fortælle gode naturhistorier – især om havet, når vi kan se hvor galt det står til.
Derfor er fredagsfilmen Requiem for havet.
Requiem er en katolsk sjælemesse for de døde og det er desværre, hvad der er ved at sker lige nu for de danske farvande. Men i vores optik er det også et opråb, for at vise hvor smukt der kan være og hvilket fascinerende liv man kan møde i havet, når det er sundt og godt.
Samtidig er det også et skræmmebillede på hvordan der rent faktisk ser ud mange steder.
Vi har dykket i danske farvande gennem mere end 30 år. Det er meget tydeligt at se de store og sørgelige forandringer, der er sket i havet, gennem den tid. Tidligere så vi altid fisk på alle vores dyk. Der var fint ålegræs og sigten i vandet var som regel god.
I dag svømmer vi ofte rundt i brunligt vand med ringe sigt og stort set ikke andet liv end krabber og søstjerner. Tang og ålegræs er klistret ind i fedtede alger og fedtemøg.
Iltsvind er det største problem
De sidste mange år har vi set mere og mere iltsvind bredde sig i de danske farvande.
Sidste år oplevede vi det værste iltsvind i Danmark i de sidst 20 år.
Allerede nu flyder store mængder fedtemøg rundt i de kystnære vande. Vandet er brunt og trist og der er ingen fisk – og meget tyder på at det bliver meget værre.
Professor ved institiut for Ecoscience ved Århus Universitet Stiig Markager der er en af landets førende forskere inden for havmiljø, udtalte fornyelig ” De danske fjorde er som en krop, der storryger og drikker. Om de får et hjertestop afhænger af, om sommeren bliver varm og vindstille eller ej”.
– Og han fortsætter; ”Vi må forvente et rigtig dårligt havmiljø til sommer. Fedtemøg er allerede meget udbredt på havbundene. Der er rapporter om ekstremt stor algevækst i vandsøjlen. Og når algerne dør og falder ned på havbunden, så begynder iltsvindet. Iltkoncentrationen vil falde fra nu af og så gennem hele sommeren”.
Landbruget står for 70 % af udledningen af kvælstof.
Når kvælstof udvaskes fra markerne og transporteres via vandløb ud i havet, sker der en voldsom vækst af hurtigt voksende alger i havet. Det er både alger der lever frit i vandsøjlen og alger der sætter sig på tang og dækker over tangen. Algerne lever kun kort tid. Når de dør falder de til bunds og nedbrydes. I den proces forbruger algerne ilt og dermed opstår der iltsvind på bunden
Kilderne til næringsstofudledning er:
70 % landbrug, 20 procent stammer fra naturlige kilder og de sidste 10 procent er fra spildevand og fiskeopdræt.
Fodslæbende regeringer og manglende helhjertet indsats har gjort at vi ikke er i mål.
Oprindelig var målet, at der skulle være god økologisk tilstand i alle vandområder i 2009. Den frist blev forlænget til 2015, der igen blev forlænget til 2021, der igen blev forlænget til 2027.
Det mål når vi så heller ikke.
Derfor udgiver vi i dag Requiem for havet.