Måske du har set Thomas Vinterbergs serie ”Familier som vores” på TV2. Det er en…
Det syder og bobler af forår.
Sangsvanerne der har opholdt sig i landet hen over vinteren, er begyndt at trække nordpå og andre fugletræk flyver konstant hen over.
Lærkerne hænger oppe under skyen og basker løs med vingerne, mens de synger så smukt.
Det er han lærken, der hænger deroppe. Han hænger der, fordi han skal overbevise hunnen, der ligger godt og trygt nede på jorden, at han er den rette mage og at det er hans gener, der skal gives videre til det næste kuld.
Jo længere tid han kan hænge deroppe, jo stærkere er han og des større chance er der, for at det bliver ham, hun vælger som partner.
Overalt er der travlhed
Sådan er der travlhed over alt. Alle er ved at gøre klar til den store fest – foråret.
De toppede lappedykkere er også i forårshumør. De har et pragtfuldt parringsspil, du kan se her
Om vinteren holder de toppede lappedykkere til i små flokke ude på havet eller de er trukket sydpå til den Engelske Kanal eller helt til Sortehavet.
I det tidlige forår kommer de tilbage til søerne – Nu skal der findes en mage.
Se også Hugormene vågner i foråret https://naturfilm.info/hugormene-vaagner-i-foraaret/
Pingvindansen
Det er et fantastisk spil der foregår.
Der hilses og nikkes, skægget foldes ud så man bliver rigtig flot, der dykkes og fjerdragten pudses konstant – man skal jo gerne tage sig godt ud over for en mulig partner.
Spillet kan fortsætte i dagevis og når det går rigtig højt og amorinerne virkelig blomstre
rejser begge fugle sig op i vandet og nærmest går hen over vandet, mens de har nogle vandplanter i næbbet
De toppede lappedykkeres pingvindans er den endelige bekræftelse på, at de to nu har dannet par og det er dem, der skal have unger sammen.