Skip to content
+45 5121 3057 bent@chilbalfilm.dk

Næsten dagligt viser TV billeder af oversvømmelser hvor vandløbene er gået over deres bredder. For tiden har Gudenåen stor fokus i medierne, hvor vi ser billeder fra oversvømmede haver, der ligger ned til vandløbene. Andre billeder viser hvordan vandet slikker op af husenes sokler, hvis vandet da ikke er kommet ind i folks huse.

Hver gang vi ser den slags nyheder, står husejerne og mener, at vandløbene ikke er vedligeholdt. Der er efter deres opfattelse ikke skåret grøde nok og vandløbene er ikke blevet uddybet.

Her i filmen fortæller Senior forsker DTU Aqua Nikolai Friberg om hvad der sker, når man skærer grøde.

Åen to ansigter

Når man bygger sit hus, eller dyrker markerne i å dalen, har man tilsyneladende glemt den gamle bondes viden om åens 2 væsener, eller ansigter som man også kan kalde dem.
I den tørre sommerperiode er åen stille rislende og om vinteren hvor der er meget nedbør, er det en brusende flod, der går over sine bredder.

Når åen går over sine bredder, oversvømmes engene og aflejrer sand og mudder.
Det er det, der danner selve flodsengen, som åen skærer sit foranderlige og forunderlige løb i. Åen og engen må ikke skilles.

Men det er det, man gør, når man bosætter sig tæt ved åen og opdyrker engen ned til åen. For at forhindre at marken bliver oversvømmet, graver man åen dyb og skærer grøden.
Formålet er at fjerne de planter, der bremser vandet – for ideen er, at vandet hurtigt skal løbe ned igennem åen og ud i havet.

Men når vandet løber hurtigt, giver det oversvømmelser længere nede af åen.
Vandet skal løbe langsomt og der skal være mulighed for, at åen kan oversvømme engene og aflejre sandet og mudret på sin vej mod havet – ellers bliver det en dårlig å. Fattig på liv.

Det vidste bonden tidligere og derfor dyrkede han ikke korn eller majs på engen, men brugte den til græsning og hø til sine dyr, men den viden er tilsyneladende glemt i dag.
Situationen bliver så heller ikke bedre af, at der kommer mere nedbør en sædvanligt – måske pga. klimaforandringerne?

Engjorden sætter sig

Når man dræner engen og andre lavtliggende områder for at dyrke jorden, sker der noget nede i jorden. I den drænede jord får ilten ikke bare afgrøderne, men også de bakterier der lever af jordens humus til at trives.
Efterhånden som bakterierne bogstaveligt talt spiser jordens organiske stof, synker jorden sammen. Man siger jorden sætter sig. Jorden kan synke op til 2 cm. om året. Det lyder måske ikke af meget, men over en længere årrække løber det hurtigt op og der er flere eksempler på, at enge har sat sig op til 1 – 2 m.

For landmanden der ser på sin oversvømmede marker, eller husejeren der har bygget sit hus tæt på åen og ser vandet klukke lystigt rundt om soklen på huset, ser det ud som om åen er steget, men rent faktisk er det jorden, der er sunket.

Når engen sætter sig, kan man forsøge at styre oversvømmelserne ved at grave åen dybere og bredere og skære grøden hårdt, men det er en stakket frist.  Naturlove kan ikke gradbøjes. På et tidspunkt når jorden har sat sig nok, kan man ikke grøfte dybere, for vand løber som vi alle ved ned af.

Det blev så fint formuleret af Francis Bacon i 1620
“Vil du herske over naturen så må du adlyde dens love”.

Husk dit gratis YOU Tube abonnement så du ikke går glip af kommende udgivelser

Back To Top