Den lille vandsalamander er vågnet op fra vinterens lange hi. Nu søger de mod vandhullerne,…
For de fleste dyr er vinteren en barske tid. Der kan være begrænset med føde, der er dækket af is og sne. Vinterens mange storme kan også være en udfordring.
I januar & februar 2021 var Tissø på Vestsjælland næsten dækket af is. Det gav mulighed for mange gode oplevelser med fugle ved søen. Dels de almindelige svømmefugle som forskellige gæs og ænder, blishøns og store skallesluger og samtidig var der mange havørne ved søen. En dag talte vi helt op til ti havørne på en gang.
Ved åens udløb i søen er der isfrit. Det kan man se mange fugle. Fugle er beskyttet af fjerdragten. Når det er koldt puster de luft ind i fjerdragten, så de kan holde varmen.
Der er ofte nogle, der tror, at svaner er frosset fast i isen. De er de ikke. Svaner klarer den hårde kulde ved at skrue ned for energien og lægger sig godt til rette på isen og slår over på noget der minder om et energispareprogram.
De nedsætter stofskiftet og nærmest blunder sig gennem en del af vinteren. De kan klare sig i helt op til 6 uger uden at spise eller drikke.
Blishøns er i yngletiden meget territoriale og aggressive og jager alle andre blishøns væk fra redeområdet, men om vinteren er de meget sociale og samles i store flokke – selvom det er tydeligt at se, at der er grænser for tålmodigheden med hinanden.
Se også Vandstæren ved Halleby Å
Den flyvende dør
Havørnen kaldes for den flyvende dør. De store fugle kan have et vingefang helt op til 2,50 m.
Det er for så vidt ikke meget større end mange andre af vores store fugle, knop – og sangsvaner kan have vingefang på 2,4 – altså små 10 cm. mindre og stork og traner er også store fugle med vingefang på op mod 2,3 m. så det er alle store fugle, men der er alligevel noget særligt og dybt fascinerende ved de store rovfugle.
Om vinteren, når isen breder sig, vil man ofte finde havørne ved våger, hvor der er andefugle og blishøns.
Her kan havørnene jage og det ser ud som om de har det sjovt og leger med byttet.