Ålegræs en blomsterplante i havet

Ålegræs er ikke tang, men derimod blomsterplanter.
Ålegræs har blomster, blade og rødder og sætter frø, som vi kender fra blomster planter på land. Ålegræs har brug for lys for at kunne vokse. Derfor findes der kun ålegræs på lavt vand, hvor lyset kan nå ned.

Ålegræs er en vigtig plante på sand og mudderbund i de indre danske farvande og fjorde. Ålegræs har stor økologisk betydning som opvækststed for fisk og krebsdyr. Planterne er samtidig en vigtig fødekilde for mange vadefugle.

Ålegræs er gået meget tilbage

Frem til midten af 1930´erne var store dele af de indre danske farvande og de fleste fjorde dækket af store ålegræs enge.
I fjordene voksede ålegræsset ned til 6 -8 m. dybde og ude i Kattegat helt ned til 10 – 11 m. dybde. I dag er dybdegrænsen de fleste steder på små 3 – 4 m.

I 1930´erne kom der en svampesygdom som dræbte omkring 90 % af ålegræsset. Først i 1950´erne og 60´erne begyndte ålegræsset at komme igen, men det har aldrig fået den store udbredelse som tidligere.

Det faldt nemlig sammen med landbrugets øgede anvendelse og udledning af gødning.  De næringsstoffer der blev udledt til fjordene og havet var med til at skabe en kraftig opblomstring af fytoplankton i vandsøjlen.
Den opblomstring gjorde, at der kom masser af planktonalger i vandet og de skyggede så meget, at lyset ikke kunne trænge ned til det dybere liggende ålegræs.

Selvom der igennem de sidste mange år er gjort en stor indsats for at skabe bedre havmiljø i vores farvande, er ålegræsset ikke kommet tilbage. Det er ikke bare her i Danmark, ålegræs og de øvrige havgræsser er truet.

Omkring 35 % af verdens havgræsarealer er forsvundet siden 1980.  Havgræsser er dermed blandt verdens mest truede økosystemer på linje med de tropiske regnskove og koralrev.

Det skyldes forringet vandkvalitet med uklart vand og mange næringsstoffer, der udledes til havene. Det gør at der kommer mere plankton, der skygger for lyset og gør vandet uklart.

Se også med forskere fra Aarhus Universitet på undersøgelser på stenrev

Ålegræs som miljøindikator

Ålegræsset har brug for sollys for at kunne danne fotosyntese. Grænsen for hvor dybt ålegræs vokser, er derfor begrænset af, hvor langt solens lys trænger ned i vandet. Netop fordi lysforholdende har betydning for, hvor dybt ålegræsset kan vokse, anvender man ålegræs som miljøindikator på farvandets tilstand.

Hvis der er for mange næringsstogger som fx. kvælstof i vandet, vil det gøde plankton algerne, der vil stige voldsomt i antal. Plankton algerne skygger for sollyset, der dermed ikke kan trænge langt ned i vandet og dermed vil plankton algerne skygge for ålegræsset.

Husk dit gratis YOU Tube abonnement så du ikke går glip af kommende udgivelser