Skip to content
+45 5121 3057 bent@chilbalfilm.dk

Løvfrøen er en lille meget smuk 3,5 – 4,5 cm frø. Den er godt kamufleret på de grønne blade i vegetationen – og så er den god til stilleleg – den er virkelig svær at få øje på.

I foråret begynder løvfrø hannerne deres indtog i ynglevandhullet. Når vandtemperaturen når omkring 14 grader – begynder hannerne ved solnedgang at kalde hunnerne til yngle vandhullet.

Det perfekte ynglevandhul er som udgangspunkt varmt, fri for fisk, rent og med god vegetation.

Løvfrø hannen har en veludvikledt kvækkepose og en utrolig kraftig og gennemtrængende stemme. Løvfrø hannerne danner et kor hvor de ”kvækker omkap”.

På 5 meters afstand kan et stort kor på 100-300 hanner kvække med en lydstyrke på 71-79 dB. I følge Arbejdstilsynet må der aldrig være højere daglig støjbelastning end 85 db, så det er lige før løvfrøerne skal have hørerværn på, når de holder deres aften kvækkekoncerter.

Æggene lægges i maj og juni og klækker efter ca. 4 dage. Æglægningen begynder først, når vandet er blevet ca. 17 grader varmt og varer ca. 4 dage.
Omkring juli/august forvandler haletudserne sig til små nuttede frøer.

Løvfrø Kvækker
Løvfrø Kvækker
På Jagt Efter Løvfrøer
Løvfrø I Vandhul

Se også smådyrene i vandhullet, hvor du bl.a. kan se forvandlingen fra haletudse til frø

Frøen der klatrer i træer

Løvfrøen hedder på engelsk Tree frog – altså træ frøen – fordi den lever en stor del af sit liv oppe i træer og buske.

Som den eneste danske padde har den udvidede hæfteskiver på finger- og tåspidser, som gør den i stand til at hæfte sig fast og klatre atletisk på selv lodrette grene.
Om dagen kan man være heldig at finde løvfrøe , mens den sidder og soler sig inden i vegetation som
f.eks. brombærkrat, tjørn og hassel eller f.eks. lave eltræer.

Om natten er den aktiv og bevæger sig rundt og søger føde. Den lever af alt hvad den kan finde af insekter  og edderkopper rundt omkring i vegetationen.

Når ynglesæsonen er slut går løvfrøen på land og spreder sig ud igennem landskabet.

Løvfrøen er en af de arter der er rigtig god til at sprede sig forholdsvis langt fra det vandhul hvor den yngler.

Det er en kæmpe oplevelse at tage ud en sen aften og lade sig overvælde af frøernes enerverende og gennemtrængende kvækken og se dem sidde helt paralyseret – i trance i vandoverfladen og give den gas for at tiltrække de bedste hunner der kan føre hans gener videre.

Husk dit gratis YOU Tube abonnement så du ikke går glip af kommende udgivelser

Back To Top