Her på Naturfilm.Info vil vi gerne fortælle de gode naturhistorier. Vi vil gerne dele vores fascination og glæde over naturen og de herlige oplevelser, vi kan få derude.
For et par uger siden, måtte vi desværre droppe den gode naturhistorie. For vi måtte konstaterer, at iltsvind i de danske have er tæt på det kraftigste i de sidste 20 år. Allerede nu et par uger efter er den så gal igen. Nu er det ikke bare havet, men hele den danske natur der får dumpekarakter.
Det Europæiske Miljøagentur, EEA konkluderer nemlig i en ny rapport, at naturen i Europa er i frit fald. Det betyder, at mange plante- og dyrearter mister deres levesteder og at der er risiko for at arterne helt kan blive udryddet. Rapporten har undersøgt mere end 2.000 arter og levesteder og konkluderer, at helt op mod 80 procent af levestederne er i dårlig tilstand.
Danmark tangerer bundrekord.
Mere end 70 procent af levestederne i Danmark har status som ”dårligt bevaret”. Det betyder at Danmark i skarp konkurrence med Belgien og Storbritannien har bundrekord for god naturtilstand.
Rapporten peger også på årsagerne til den ringe naturkvalitet.
”Ikke-bæredygtigt landbrug og skovbrug, byspredning, forurening og overudnyttelse af dyr gennem ulovlig fangst og uholdbar jagt og fiskeri er de primære syndere bag et drastisk fald i Europas biodiversitet. Det truer nu tusindvis af dyrearter og levesteders overlevelse. Desuden mangler flere medlemsstater stadig at gennemføre EU’s naturdirektiver og anden miljølovgivning.
De fleste beskyttede levesteder og arter har en dårlig bevaringsstatus. Derfor skal der gøres meget mere for at rette op på situationen i henhold til miljøtilstandsrapporten fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA), der blev offentliggjort i sidste uge”.
– Og lige præcis de årsager, at de fleste beskyttede levesteder og arter har dårlig bevaringsstatus, gør sig i høj grad gældende for Danmark.
Er regeringen og miljøministeren uambitiøs på naturens vegne?
Den danske regering har ellers sat sig ambitiøse mål og netop underskrevet EU´s biodiversitetsstrategi 2030.
Et af de centrale elementer i strategien er en samlet plan for naturgenopretning og opbygning af et reelt sammenhængende netværk for beskyttede områder i EU. Ud over at udpege 30 procent af EU’s areal både til lands og i havet som beskyttet natur i 2030 lægges der blandt andet op til at øge skovområderne og at genoprette 25.000 km floder og vandløb. Endvidere skal 10 procent være strengt beskyttet områder for at sikre uforstyrret natur.
Til trods for at regeringen har tilsluttet sig de fine mål og fejrer det med skåltaler udtaler Miljøminister Lea Wermelin, at Danmark ikke kan bidrage med meget. I følge Miljøministeren er Danmark nemlig et landbrugsland og derfor vil det danske bidrag til et fælles mål for beskyttelse af en alvorligt truet biologisk mangfoldighed i Europa være begrænset. Det synes vi her på Naturfilm Info, er en meget uambitiøs udmelding.
Det er for øvrigt den samme miljøminister, der ikke mener, der er plads til en habitatbeskyttet art som ulve her i landet…
Danmark snyder på vægtskålen.
DR programmet Detektor har lavet en kortlægning af beskyttede naturområder i Danmark. Her konstaterer Detektor at en tredjedel af landets Natura 2000 områder, der medregnes til beskyttet natur består af landbrugsarealer.
I følge Miljøstyrelsen har vi 3.664 km2 Natura 2000 områder i Danmark. Men på 811 km2 af de arealer er der i dag intensiv landbrug. Her dyrkes der fx byg eller majs. Den slags landbrugsarealer må betegnes som naturmæssige ørkener.
På andre 579 km2 er der landbrugsarealer, hvor naturen prioriteres lidt, men reelt er det andre formål end naturbeskyttelse, der er væsentligst.
Samlet betyder det at i alt 1.390 km2 – eller mere end en tredjedel af Natura 2000 områderne er landbrugsjord frem for reel naturbeskyttede områder.
En håndsrækning til miljøministeren
Her på Naturfilm Info vil vi gerne hjælpe miljøministeren, så hun kan være bare en smule ambitiøs. Derfor vil vi gerne komme med et par forslag der er lige til højrebenet, så også Danmark kan opfylde målene.
På havet vil vi foreslå rigtige marine reservater. Dvs. områder hvor fiskeri, klapning og råstofindvinding er forbudt. Det kan fx være områder som Øresund, hvor der ikke er fisket med bundslæbende redskaber (i hvert faldt lovligt) siden 1932. Det kan også være havområder rundt omkring alle de fine stenrev i Kattegat, Skagerrak og Nordsøen mm. Dertil kommer naturligvis forbud mod muslingfiskeri og bundskrabene redskaber i sårbare naturområder.
På land kan det være udtagning af lavbundsjorde . Total stop for skovdrift i alle statslige områder og udlægge dem som vild natur. Det vil ikke koste meget for samfundet at stoppe for statslig skovdrift. I følge Naturstyrelsens egne oplysninger har NST i perioden 2017 – 19 en indtægt på ca. 269 mio. på salg af træ og flis.
Umiddelbart er der dog mange grønne organisationer, der rejser tvivl til det regnestykke.
Ph. d. i naturbeskyttelse Kenneth Buk fra organisationen Verdens Skove oplyser at NST i 2019 havde en indtægt på 260,5 mio. i træproduktion. Samtidig havde NST direkte omkostninger på 184,4 mio. i forbindelse med skovdriften.
Dvs. Naturstyrelsens netto indtægt er dermed ikke 269 mio. men derimod 74,1 mio. på skovdriften.
Dertil kommer der yderligt, det der i regnskabet kaldes “Generelle fællesomkostninger”. Hvis man regner med at træproduktionen er ansvarlig for halvdelen af de fællesomkostninger på 170,9 millioner, så ender træproduktionen rent faktisk med et underskud på 11,4 millioner.
Du kan se NST regnskabet for 2019 her
Men uanset om vi skal tage NST´s tal til troende på 269 mio. eller de grønne organisationers regnestykke på 74 mio. så er det jo ikke store beløb i forhold til statens samlede budget på ca. 700 milliarder for 2020.
For som en tidligere statsminister engang sagde fra Folketingets talerstol ”Hvad kan man få for et par hundrede millioner?
Tja det famøse symbolpolitiske vildsvinehegn ved grænsen kostede omkring 80 mio. for 70 km. hegn.
Tænk dertil på tåbelige omfartsveje, rejsekort der ikke fungerer, forsvaret der brugte mio. på at udvikle IT systemer, der aldrig kommer til at virke, det samme kan siges om skandalen i Skats EDB system – for slet ikke tale om udbyttesvindel mm.
Så det er jo ikke fordi de offentlige midler altid forvaltes ligegodt.
Så de par hundrede millioner, det højst kan koste at stoppe skovdrift i de statslige skove og dermed lave seriøs naturbeskyttelse og biodiversitetstiltag, er pebernødder i forhold til den måde det offentlige ofte forvalter midlerne på.
Så kom glad Miljøminister Lea Wermelin du er velkommen til en kop kaffe her ved os, hvis du ønsker yderlige forslag – ellers kan vores lille film, måske overbevise dig om, at vi også har fed natur her i landet, der bør beskyttes reelt.
Lignende indlæg
