Tranerne yngler i det nordøstlige Europa og over mod Sibirien. Når tranerne trækker nordpå om…
Langt ude i det nordlige Atlanterhav, 350 km nord for England og mere end 600 km fra Norges kyst ligger den lille ø gruppe Færøerne.
Naturen er barsk og voldsom med op til 800 meter høje fjelde, men midt i det dramatiske, finder man også blide landskaber, hvor små hyggelige bygder skutter sig i bunden af fjordene og hvor national blomsten – den gule eng kabbeleje sammen med de øvrige blomster, forsøger at undgå de tusindvis fårs umættelige appetit.
Vejret er omskifteligt, og som færingerne siger, “Hvis du ikke synes om vejret, som det er, så vent 5 min. så skifter det”.
Færøerne er nok mest kendt for alle fårene og havfuglene. Her kan du se en film om fuglene på Mykines fuglefjeld
En helt anden verden under havets overflade
Det er en helt anden verden der viser sig under overfladen. At dykke i den tætte palmetang, er det tættest, vi kan komme på de tropiske koralrevs store biodiversitet. Her i tangskoven er der et rigt liv.
Palmetangen Laminaria hyperborea er den største og kan blive op til 3 m. høj.
I Danske farvande bliver palmetangen dog ikke mere end omkring 1 m. høj.
Palmetang kræver vand med højt saltindhold og findes derfor ikke i de indre farvande. Palmetangen findes på 4 – 30 m. dybde.
Den har nogle fantastisk stærke hæfterødder, som den bruger til at sætte sig fast på klipperne. Det gør at planterne kan gro, selv hvor der kan være meget kraftig brænding og bølgerne river og flår i tangen.
Bladene er enårigt, så der er løvfald ligesom i bøgeskoven på land.