Gedden er søen store rovfisk. Nogle kalder den også for ferskvandskrokodillen, fordi den står helt…
Guldsmede er en af de ældste insektordner og de er udbredt over det meste af jorden.
Der levede guldsmede helt tilbage i kultiden for 300 mio. år siden længe før dinosaurerne.
Dengang var guldsmede kæmpestore og de kunne have et vingefang på helt op til 70 cm.
Guldsmede begynder deres liv i ferskvand, hvor de er vandhullets drabelige rovdyr. Efter 2 – 3 år i vandhullet kravler de op på land og der i sivene foregår den ufuldstændige forvandling, hvor dyret ændrer sig fra vandlevende til flyvende insekt.
I den korte tid de lever som flyvende insekter, har de travlt med at søge føde og forplante sig for at sikre næste generation. Guldsmede fanger omkring 95 % af deres føde ved at jage i luften og fange andre flyvende insekter.
Guldsmede og vandnymfer ses oftest i moser, ved søer og vandløb og i skovlysninger.
I gamle dage var mange folk bange for guldsmede. Man kaldte dem for Fandens ridehest.
Guldsmede vejer ikke mere end et gram
Selvom Guldsmede er store insekter, vejer de ikke mere end 1 gram.
Forkroppen er kort og tyk med tre par lange hårdede ben med kraftige kløer. Bagkroppen er lang og tydelig leddelt.
De voksne insekter er flyvende rovdyr. De kan flyve helt op til 35 – 40 km. i timen og de kan stå stille i luften som en helikopter.
Guldsmedene lægger æg i vandet, hvor æggene klækkes til nymfer, som kaldes for larver. Guldsmede larverne lever nogle år i vandet, hvor de er et af vandhullets drabeligste rovdyr. De fanger deres bytte med underlæben, der kan skydes lynhurtigt frem og gribe byttet.
Guldsmedenes ufuldstændige forvandling
Guldsmede og vandnymfer har ufuldstændig forvandling (metamorfose) Det betyder at larven ( nymfen) gradvis udvikler sig til den form (imago) den tager, når den bliver voksen.
I Danmark har vi 53 arter guldsmede fordelt på 18 arter vandnymfer og 35 arter ægte guldsmede.
Du kan bl.a kende forskel på de ægte guldsmede og vandnymfer ved at guldsmedes vinger stikker vinkelret ud fra kroppen, hvor vandnymferne folder deres vinger sammen på ryggen, når de sidder stille.
Klippet med guldsmedeforvandlingen er fra filmen Danmarks træløse sletter.
Du kan se hele filmen her
Husk dit gratis YOU Tube abonnement så du ikke går glip af kommende udgivelser.