Ikka søjlerne i Sydvestgrønland

Ikka fjorden i sydvest Grønland er det eneste sted i verden, hvor der findes undersøiske søjler opbygget af det sjældne kalkmineral ikait.
De flere hundrede søjler vokser op gennem havbunden inden for et lille område. Søjlerne kan blive op til 20 m høje. Søjlerne er skrøbelige og forskerne frygtede, at det unikke økosystem ville gå tabt pga. klimaforandringerne.

Siden 1995 har der været flere videnskabelige togter til Ikka, for at afdække hemmeligheden bag et af de mest særprægede og enestående naturfænomener i verden. Geologer har kortlagt søjlerne. Biologer, botanikere og zoologer har undersøgt fjorden og de omkringliggende bjerges flora og fauna.

I de senere år har der specielt været fokus på mikrobiologien inde i søjlerne. Her har forskerne opdaget en stor del ukendte bakterie, som man har store forventninger til at kunne udnytte.

Hvordan opstår Ikka søjlerne?

Historien om mineralet ikkait

Fakta boks

Søjlernes dannes når regnvandet strømmer ned igennem grundfjeldet. Her bliver vandet senere presset ud i bunden af fjorden som undersøiske kilder.

På vej ned igennem grundfjeldet har vandet opsamlet forskellige mineraler og det har gjort at vandet er stærkt alkalisk. Faktisk svarer det til koncentreret toilet rens med en PH på 10,5. Dette kildevand er koldt og ugæstfrit og i dette miljø har forskerne fundet en helt unik bakteriefauna.

Den mikroflora der lever herinde, består mest af bakterier som er tilpasset et liv med lave temperaturer og høj alkalinitet. Omkring 1/3 af de bakterier der er fundet, er helt ukendte for forskerne.

Faktisk kan man sige at det indre af søjlerne udgør en ukendt økologisk niche bestående af extremofile organismer. Enzymerne der indgår i bakteriernes livsprocesser fungerer under de samme ekstreme forhold.

Enzymer er proteiner som virker som biologiske katalysatorer.
De sætter biokemiske processer i gang og til at ske hurtigere end de ellers vil gøre.
Det er disse enzymer forskerne ønsker at afkode, så de kan anvendes i industrielle produktioner, fx til vaskepulver.

Hvis man kan dyrke et enzym, der er aktivt ved lave temperaturer, kan vi fx vaske ved 20⁰C i stedet for 40⁰C. – og de enzymer er opdaget og afkodet fra søjlerne.

Den videnskabelige leder af Ikka projektet Peter Stougaard har beregnet, at hvis alle danske husstande vaskede ved 20° C i stedet for ved 40 °C, ville energibesparelsen svare til det årlige el-forbrug i 100.000 husstande.
Dvs. det samlede årsforbrug i Roskilde, Helsingør, Hillerød og Køge tilsammen. Så der er meget store økonomiske, miljø og energimæssige potentialer i projektet.