Tranerne yngler i det nordøstlige Europa og over mod Sibirien. Når tranerne trækker nordpå om…
Det stinker af svovl, så det svider i næsen, men det er klart umagen værd.
De vulkanske områder på Island er storslået. Her er man næsten direkte i kontakt med jordens indre glødende masser.
Geologisk set er Island et ungt land, bare 17 mio. år gammelt.
Øen ligger på et hotspot på den midtatlantiske ryg. Det er en kolossal undersøisk bjergkæde der strækker sig fra Grønlandshavet i nord til Antarktis i syd.
Ryggen markerer den naturgeografiske grænse mellem den amerikanske og den (Eurasiske) Europæiske kontinental plade. Der er ofte voldsom vulkansk aktivitet langs ryggen.
Island ligger i det nordlige Atlanterhav, hvor Golfstrømmen møder ishavet og det giver øen et mildt klima i forhold til beliggenheden højt mod nord.
Storslået landskab
Landskabet er storslået og meget varierende – lige fra ørkenlignende månelandskaber over kæmpe gletsjere, stærkt strømmende floder og brusende vandfald til sprudlende og boblende vulkansk aktivitet – både dybt nede i jordens undergrund, men også meget synlig geotermisk aktivitet.
De endeløse vidder kan virke golde og barske, men midt det rå og utæmmede landskab findes der også små pletter, hvor smukke blomster som orkideen gøgeurt, tormentil og dryas kan findes.