Skip to content
+45 5121 3057 bent@chilbalfilm.dk

Stenrev er det mest artsrige økosystem, vi har her i danske farvande. Her er et rigt plante- og dyreliv. Stenrev spiller en meget vigtig rolle i havet. Det er her mange dyr finder deres føde og kan skjule sig for rovdyr.
På revene vokser de frodige tangskove. I danske farvande findes der mere end 300 forskellige arter af tang eller makroalger som de kaldes populært.

Makroalger eller tang som de også kaldes, har ikke rødder som planter på land har. Tangen har hæfteskiver som bruges til at sætte sig fast på sten og andre hårde konstruktioner – så for at der kan være frodige tangskove i havet, er det nødvendigt, at der er stenrev og andre hårde bundmaterialer.
Tangen inddeles ud fra deres farver i grupperne rød, grøn – og brunalger.
Mange dyr lever hele livet i tangskoven. Dyrene søger føde, eller kommer for at gyde, eller bare for at søge skjul i revene.

Sådan burde havet se ud med frodig tangskove på stenrev
Dykker optager undervandsfilm

Der skal lys til

Alle makroalger kræver lys for at eksisterer. Derfor finder vi udelukkende de store tangplanter på relative lave dybder hvor lyste kan trænge ned i vandet.  De flotteste og mest artsrige stenrev og tangskove ses derfor ned til omkring 20 – 25 m. dybde hvor der er en rig blanding af tangplanter og dyreliv.

Makroalgerne laver – ligesom planter på land – fotosyntese. De bruger sollysets energi til at danne ilt og organisk materiale – de byggesten, der danner grundlaget for alt liv i havet.

Husk dit gratis YOU Tube abonnement så du ikke går glip af kommende udgivelser

Back To Top