Skip to content
+45 5121 3057 bent@chilbalfilm.dk

Nisseskæg eller håris som det også kaldes er et fascinerende fænomen der kan dannes om vinteren.
Man kan være heldig at finde nisseskæg på døde og våde grene fra løvtræer.
Når der er fugtige vinternætter, hvor temperaturen ligger lige omkring frysepunktet har nisseskægget de bedste forhold til at vokse frem.

Skægget kan blive helt op til 10 cm. langt. Det er is, der dannes når vand trænger ud af vandmættede grene.

Smuk bævrehinde

Man ved ikke sikkert hvordan nisseskægget dannes. Man har registreret, at der skal være svamp i træet for at hårisen dannes. Indtil videre er der registreret 11 forskellige arter hvor der dannes nisseskæg og kun en svamp går igen i alle undersøgelser, nemlig Smuk bævrehinde.

Når vand fryser udvider det sig. Derfor vil vandet blive presset ud af en vandmættet gren.
Er svampen Smuk bævrehinde IKKE til stede i grenen, vil vandet der kommer ud lægge sig som en skorpe eller hinde på grenen.

Er svampen Smuk bævrehinde Exidiopsis Effusa) derimod til stede i grenen er den i gang med at nedbryde det døde træ. Den er så at sige i gang med at æde grenen og formulde den. Det er den måde svampen får næring på.

Under processen dannes kuldioxid (CO2) og vand samt forskellige retsprodukter.
Kuldioxiden presser vandet ud af små naturlige porrer i træet og sammen med restprodukterne (tanniner – garvestof og lignin og cellulose).

Når isen vokser ud vil den tage form af svampen i overfladen af træet og derved danne det fine nisseskæg.

Der vil dannes lige meget is på et stykke træ med eller uden svamp, men uden svampen Smuk Bævrehinde vil isen tage form som en slags skorpe. Svampen gør isen i stand til at forme sig som tynde hår i en diameter på omkring 0,01 millimeter. Og den kan holde denne form i flere timer ved temperaturer omkring 0 grader.

God jagt i løvskovene

Husk dit gratis YOU Tube abonnement så du ikke går glip af kommende udgivelser

Back To Top