Det begynder stille og roligt i skumringen. Lige i den time hvor solen står lavt…
Så er vi nået til sidste del af Carl Nielsens smukke blæserkvintet, som vi har lagt billeder til. Nu er vi også nået så langt hen på vinteren, at de første erentis er dukket op og vintergækkerne banker på for at komme op af jorden. Forleden hørte jeg solsorten forsøge sig med lidt forkølet sang, men den blev hurtigt afbrudt.
Nu går vi ind i den sidste vintermåned februar og der er lys forude – både rent årstidsmæssigt og i forhold til pandemien.
Vi klarer det sku´
God weekend