Skip to content
+45 5121 3057 bent@chilbalfilm.dk

Ertebølle kendes måske nok bedst for de berømte køkkenmøddinger hvor stenalderfolk levede for 7.000 år siden. Det er den sidste periode i jægerstenalderen. Perioden har fået navnet Ertebølle kulturen efter den boplads og store køkkenmødding der blev fundet her ved Ertebølle.

For 7.000 år siden var hele det nordlige Jylland et ø rige i Litorinahavet – eller stenalderhavet som det også kaldes. Landet var dækket af tæt mørk urskov. Stenalderfolket rykkede ud og bosatte sig ved kysterne, hvor de levede som jægere og samlere.

Havet var rigt på liv og der blev fanget fisk og indsamlet muslinger og østers i lange baner. Når stenalderfolkene havde mæsket sig i østers, fisk og andre byttedyr, smed de resterne ud i vandet – fiskeskeletter, knogler fra byttedyr og skaller fra østers.

År efter år hobede store mængder af musling og østersskaller op på samme sted og der blev derfor dannet store køkkenmøddinger som i dag kan give os nogle forestillinger om, hvordan stenalderfolkets kultur har været, hvad de lavede og hvordan de boede og hvad de f.eks. godt kunne lide at spise.
Derfor kalder nogen populært denne historiske periode for køkkenmøddingetiden.
Hele perioden har fået navnet Ertebølle kulturen efter en boplads ved landsbyen Ertebølle ved Limfjorden.

Ved kysten rejser molerskrænten rejser sig 20 m. op over fjordens vandet.
Under overfladen findes miniature molerskrænter flot bevokset med søanemoner, sønelliker, søpunge mm.

Molerskrænterne giver et flot perspektiv i undervandslandskabet – eller måske vi snarere skal kalde det vandskabet. Overalt i skrænterne og på bunden er der gravet huller og gange, hvor dyr som krabber og rejer gemmer sig i.

Skrænterne er fint bevokset med gevirsvampe, søanemoner og sønelliker. Stankelbenskrabber er Limfjordens karakterdyr.
Vi ser dem næsten på hvert eneste dyk i fjorden. Det er en fin lille spinkel krabbe, der i form minder lidt om en edderkop.
Den er i gruppen af krabber, der også kaldes pyntekrabber eller kamuflagekrabber.

Alle pyntekrabberne er langsomme og deres klosakse er ikke gode til forsvar. Derfor benytter de en anden strategi, for at skjule sig og undgå at blive overfaldet af rovdyr … nemlig at kamuflere sig.
Krabberne anbringer små svampe, hydroider og alger på ryggen og benene, så de opnår en perfekt kamuflage og falder i et med omgivelserne.

Søpung – kært barn har mange navne

Præstepik, søpatter og søpølse er bare nogle af de mange navne, man har kaldt søpunge.
De lever ligesom mange andre smådyr i havet af at filtrere plankton. Søpungen har en mundåbning og en udstrømningsåbning og en enkelt stor søpung kan filtrere helt op til 2 – 3 l. vand i timen.
Søpungens larver tilhører – ligesom os mennesker – dyrerækken Chordater eller rygstregnsdyr – så vi er i familie med dem – selvom det er langt ude.

Den Østasiatiske søpung hører ikke hjemme i danske farvande. Den kommer oprindelig fra Østasien og blev første gang set i Europa ved
Englandskyst i 1952. Siden har den bredt sig – sandsynligvis hertil. Den blev set første gang i i den vestlige del af Limfjorden i slutningen af 1970´erne.
Den Østasiatiske søpung kan danne tætte bestande hvor den kan hæfte sig fast. Der kan findes helt op til 1.000 søpunge på 1 M2.
Når der er så store bestande, bliver den Østasiatiske søpung en voldsom konkurrent til muslinger og andre filtratorer der oprindelig levede i området og nogle steder, har man set, hvordan de oprindelige arter af søpunge, muslinger, øster og andre filtratorer bliver udkonkurreret af den Østasiatiske søpung.

Men den er dog ikke betegnet som invasiv.
Den kan ikke tåle at saltindholdet er mindre en 18 promille, så derfor kan den ikke komme ind i det meste af de indre farvande.

Bedste tid for dykning ved Ertebølle

Hvis du vil dykke ved Ertebølle, er det nødvendigt at tjekke vejrudsigten.

Moleret kan hurtigt ødelægge sigten. Derfor er det bedste tidspunkt for dyk ved Ertebølle, når der har været let vind fra øst (fra landsvind – eller som søfolk siger en læ kyst) og gerne i foråret før der kommer for meget algeopblomstring i vandet, der er rigtig meget af i Limfjorden.

Husk dit gratis YOU Tube abonnement så du ikke går glip af kommende udgivelser

Back To Top